Den kontracykliske kapitalbuffer – et kapitalkrav, der er kommet for at blive?

På LOPI’s årsmøde d. 24. maj 2018 var de øgede kapitalkrav, herunder fastsættelse af den kontracykliske kapitalbevaringsbuffer og NEP-kravet, igen genstand for debat. De danske pengeinstutter må forvente endnu højere kapitalkrav i de kommende år, hvis konjunkturerne fortsætter uændret.

 

Baggrund

Det er Det Systemiske Risikoråd, som henstiller til erhvervsministeren, hvilket niveau den kontracykliske kapitalbuffer bør fastsættes til. Rådet har de først år af bufferens levetid anbefalet en buffer på 0 pct. I slutningen af 2017 vurderede rådet imidlertid, af risici var under opbygning i det finansielle system. Derfor henstillede rådet til ministeren, at bufferen blev fastsat til 0,5 pct. af kreditinstitutters samlede risikoeksponeringer. Rådet lagde i deres begrundelse vægt på det lave renteniveau, stigende ejendomspriser, tiltagende konjunkturfremgang og lempede kreditvilkår på erhvervsudlån.

Den 1. marts 2018 valgte erhvervsminister Brian Mikkelsen at følge Det Systemiske Risikoråds henstilling og fastsatte dermed den kontracykliske kapitalbuffer til 0,5 pct. Dermed fulgte Danmark i sporet på flere andre lande, som allerede har indført buffere på 0,5 pct. – i nogle tilfælde på et endnu højere niveau. Dermed tilføjede ministeren endnu et kapitalkrav til den regulering, som kun er vokset siden den finansielle krise. Institutter har nu 12 måneder til at opfylde kravet, som er gældende fra 1. marts 2019.

Den kontacykliske kapitalbuffer er en del af det kombinerede kapitalbufferkrav, som også indeholder kapitalbevaringsbufferen. Kapitalbufferkravet skal opfyldes med den højeste kvalitet af instituttets kapital – den egentlige kernekapital, som defineret i CRR. Såfremt instituttet ikke kan overholde kapitalbufferkravet, vil instituttet skulle indsende en kapitalbevaringsplan, ligesom der er begrænsninger på udlodning af udbytte. Kapitalkravet er således et blødere krav.

 

Fremtidens kapitalkrav

Den kontracykliske kapitalbuffer er forskellig i sin konstruktion i forhold til andre kapitalkrav i den henseende, at den er et midlertidigt kapitalkrav, hvorfor dette kapitalkrav er kommet for at blive – indtil de økonomiske konjunkturer vender. Således er det hensigten at frigive bufferen, skulle de økonomiske rammer ændre sig til det værre. Det er således endnu et element institutterne bør indarbejde i sin kapitalplan.

Det Systemiske Risikoråd skriver i sin henstilling om aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer, at den forventer at henstille til endnu en forøgelse, såfremt der ikke sker store ændringer i risikoopbygningen. Såfremt rådet kigger på de samme parametre, så er der grund til at tro, at rådet snarligt kommer med endnu en henstilling om at forøge bufferen til 1 pct.

Regeringen ser dog ikke umiddelbart samme behov, hvorfor det langt fra er sikkert, at regeringen vil følge en eventuel henstilling, ligesom regeringen også forpligter sig til at se kapitalbufferen i sammenhæng med implementeringen af andre kapitalkrav. Det fremgår således af ministerens kommentar til aktiveringen af kapitalbufferen.

Virksomheder, som søger support vedrørende kapitalkravsreglerne, kan kontakte FCG for vejledning om, hvordan de kommende kapitalkrav rammer netop deres instituts målsætninger for kapitaloverdækning. FCG kan endvidere bistå med udarbejdelse af ICAAP og kapitalbevaringsplaner. Det er FCG’s vurdering, at det er relevant for alle institutter at have en detaljeret plan for overholdelse af kapitalkrav – herunder også for scenarier, hvor de gunstige økonomiske forhold udvikler sig i en mindre gunstig retning. De høje kapitalkrav er sandsynligvis et kernevilkår for de omfattede virksomheder til at drive forretning i den finansielle sektor fremover.